Protein, fedt og kulhydrater
Disaccharid - to sukkermolekyler, dis betyder to og accharid betyder sukker
C6H12O5(6) - monoaccharid (glukose)
C12H22O11 - disaccharid (hvidt husholdningssukker)
Disaccharid - to sukkermolekyler, dis betyder to og accharid betyder sukker
C6H12O5(6) - monoaccharid (glukose)
C12H22O11 - disaccharid (hvidt husholdningssukker)
7.1 - Spaltning af sukker
I dette forsøg skulle vi finde ud af, hvor meget glukose/monosaccharid, vi kan omdanne i en sukkeropløsning.
Det vi starter med er, at opløse 0,95g sukker i et bægerglas. Hvorefter vi hælder ca. 10 ml fortyndet eddikesyre i sukkeropløsningen. Så opvarmer vi blandingen i 5 minutter. Herefter skal vi neutralisere blandingen. Derfor lader vi blandingen stå og afkøle lidt, inden vi drypper en dråbe af blandingen på et stykke indikatorpapir (benedicht papir). Farven er rød, og derfor ikke neutral. Derfor drypper vi lidt ammoniakvand i blandingen, og måler ph'en på et stykke indikatorpapir. Dette fortsætter vi med, indtil indikatorpapiret bliver grønt og neutralt.
Herefter hælder vi blandingen over i et måleglas, og fylder resten af glasset med vand op til 100 ml. Så hælder vi hele blandingen tilbage i bægerglasset og hælder 4 pipetter bendictreagens i blandingen. Derefter varmer vi igen blandingen op, indtil farven skifter fra blå til brun.
Vi kan nu konkludere, at vi har omdannet disaccharid til monosaccharid.
Det vi starter med er, at opløse 0,95g sukker i et bægerglas. Hvorefter vi hælder ca. 10 ml fortyndet eddikesyre i sukkeropløsningen. Så opvarmer vi blandingen i 5 minutter. Herefter skal vi neutralisere blandingen. Derfor lader vi blandingen stå og afkøle lidt, inden vi drypper en dråbe af blandingen på et stykke indikatorpapir (benedicht papir). Farven er rød, og derfor ikke neutral. Derfor drypper vi lidt ammoniakvand i blandingen, og måler ph'en på et stykke indikatorpapir. Dette fortsætter vi med, indtil indikatorpapiret bliver grønt og neutralt.
Herefter hælder vi blandingen over i et måleglas, og fylder resten af glasset med vand op til 100 ml. Så hælder vi hele blandingen tilbage i bægerglasset og hælder 4 pipetter bendictreagens i blandingen. Derefter varmer vi igen blandingen op, indtil farven skifter fra blå til brun.
Vi kan nu konkludere, at vi har omdannet disaccharid til monosaccharid.
7.2 Kartofler (1+2)
Vi starter med at skrabe og hakke to kartofler i bitte små stykker, som man kalder atomer. Herefter pakker vi kartoffelstykkerne ind i et viskestykke og folder det som en pose, så dypper vi posen i et 500 ml bægerglas, der er halvt fyldet med vand. Derefter presser vi viskestykket, så vandet fra kartoflerne løber ned i glasset. Dette gør vi et par gange. Bagefter lader vi glasset stå i lidt tid, til der er dannet noget bundfald i bægergalsset. Dette bundfald, vi får dannet, er nøjagtigt det samme som kartoffelmel. Derfor kan vi tilsætte mere kartoffelmel for at få et bedre resultat.
Herefter opvarmer vi 50 ml vand til det koger. Når vandet så koger, tilsætter vi bundfaldet (stivelsen), og rører rundt. Så slukker vi for gassen, og holder bunden af det lille bægerglas (det med stivelsesblandingen) ned i et større glas med koldt vand. Her måler vi temperaturen, indtil den er faldet til 40 grader. Vi har nu fremstillet en stivelses-opløsning.
I næste forsøg fordeler vi en spytblandingen, der består af spyt og vand, i 4 reagensglas. Herefter tilsætter vi 1 dråbe stivelsesreagens i hvert glas. Så tilsætter vi 10 ml af stivelsesopløsningen i det første reagensglas. Derefter tilsætter vi 10 ml i det andet glas, så det tredje og til sidst det fjerde glas. Vi rører rundt i hvert glas efter tilsætningen.
Da alle fire glas har fået tilsat, hvad der skulle, sammenligner vi udseendet på væskerne. Alle væsker er blå, men vi kan se, at jo mere spyt, der er i glasset, jo lysere bliver farven. Det vil sige, at spyt nedbryder stivelsen, fordi der i spyt er nogle enzymer der kan klippe monokylerne over.
Herefter opvarmer vi 50 ml vand til det koger. Når vandet så koger, tilsætter vi bundfaldet (stivelsen), og rører rundt. Så slukker vi for gassen, og holder bunden af det lille bægerglas (det med stivelsesblandingen) ned i et større glas med koldt vand. Her måler vi temperaturen, indtil den er faldet til 40 grader. Vi har nu fremstillet en stivelses-opløsning.
I næste forsøg fordeler vi en spytblandingen, der består af spyt og vand, i 4 reagensglas. Herefter tilsætter vi 1 dråbe stivelsesreagens i hvert glas. Så tilsætter vi 10 ml af stivelsesopløsningen i det første reagensglas. Derefter tilsætter vi 10 ml i det andet glas, så det tredje og til sidst det fjerde glas. Vi rører rundt i hvert glas efter tilsætningen.
Da alle fire glas har fået tilsat, hvad der skulle, sammenligner vi udseendet på væskerne. Alle væsker er blå, men vi kan se, at jo mere spyt, der er i glasset, jo lysere bliver farven. Det vil sige, at spyt nedbryder stivelsen, fordi der i spyt er nogle enzymer der kan klippe monokylerne over.
7.3 Protein i æg
Vi starter med at hælde 1/4 æggehvide i 2 reagensglas Derefter opvarmer vi det ene reagensglas i et vandbad (200 ml bægerglas med vand). Vi bliver ved med at varme æggehviden op, indtil den stivner. Da æggehvide er stivnet, er massen hvid og tyk. Så måler vi temperaturen på den stivnede æggehvide - den er 81,2 grader.
Forklaring på hvorfor vandbadet giver en langsom opvarmning af æggehviden:
Vandbadet giver en langsom opvarmning, da den først skal varme vandet op, og herefter varme æggehviden op.
I næste forsøg hælder i den anden æggehvide i det (næsten) kogende vandbad, og rører derefter kraftigt rundt i massen. Massen er nu hvid, og har dannet en del skum på overfladen. Massen bliver også en smule grumset. Dette kaldes en opløsning af protein.
I det sidste forsøg tager vi 3 ml af den opløste proteinmasse og hælder det i et nyt reagensglas.Herefter hælder vi natriumhydroxid (NaOH) i reagensglaset, til rumfanget er fordoblet, hvorefter vi tilsætter 3-4 dråber kobbersulfat-opløsning og rører rundt. Nu er farven på massen lilla, hvilket er et bevis på, at der er proteiner i æggehviden.
Forklaring på hvorfor vandbadet giver en langsom opvarmning af æggehviden:
Vandbadet giver en langsom opvarmning, da den først skal varme vandet op, og herefter varme æggehviden op.
I næste forsøg hælder i den anden æggehvide i det (næsten) kogende vandbad, og rører derefter kraftigt rundt i massen. Massen er nu hvid, og har dannet en del skum på overfladen. Massen bliver også en smule grumset. Dette kaldes en opløsning af protein.
I det sidste forsøg tager vi 3 ml af den opløste proteinmasse og hælder det i et nyt reagensglas.Herefter hælder vi natriumhydroxid (NaOH) i reagensglaset, til rumfanget er fordoblet, hvorefter vi tilsætter 3-4 dråber kobbersulfat-opløsning og rører rundt. Nu er farven på massen lilla, hvilket er et bevis på, at der er proteiner i æggehviden.
7.4 Madolie og margarine
Vi starter med at dryppe en dråbe madolie på et stykke filtrerpapir. Ved siden af drypper vi en dråbe vand. Vi ligger papiret på radiatoren og venter til dråberne er tørre. Vanddråben er bredt meget mere ud på papiret og er mere "gennemsigtig." Madoliedråben er mere tyk og fedtet, og den bredder sig heller ikke lige så meget ud. Hvis man lader papiret ligge, vil vanddråben også langsomt forsvinde, men det vil madolien ikke. Når dråberne er tørre, kan man ikke så godt se pletten med vand, men man kan se den, fordi man ved, at den har været der.
Herefter fylder vi 2 ml vand i et reagensglas, og hælder den dobbelte mængde madolie oveni. Madolien lægger sig her ovenpå vandet. Derefter sætter vi en prop i reagensglasset og ryster det kraftigt. Nu lader vi så glasset stå i et reagensglasstativ i nogle minutter. Vi kan nu konkludere, at madolien er lettere end vandet og derfor kan lægge sig ovenpå - og hermed flyde. Vi kan også se, at vand og olie ikke kan blandes.
I sidste forsøg tager vi en halv teske margarine og hælder i et reagensglas, hvorefter vi hælder 5 ml ethanol (sprit) ned til margarinen. Så sætter vi en prop i glasset og ryster det kraftigt. Det der sker i glasset er, at margarinen bliver mere glidende, og det klistrer sig ikke længere til glasset. Det skyldes, at ethanolen opløser fedtet.
Herefter hælder vi 5 ml vand i blandingen i reagensglasset og ryster det igen. Efter det har stået i nogle minutter, kan vi konkludere, at sprit og vand opløser margarinen, og hvis vi lader det stå i endnu længere tid, vil vi kunne se, at margarinen flyder opad.
Herefter fylder vi 2 ml vand i et reagensglas, og hælder den dobbelte mængde madolie oveni. Madolien lægger sig her ovenpå vandet. Derefter sætter vi en prop i reagensglasset og ryster det kraftigt. Nu lader vi så glasset stå i et reagensglasstativ i nogle minutter. Vi kan nu konkludere, at madolien er lettere end vandet og derfor kan lægge sig ovenpå - og hermed flyde. Vi kan også se, at vand og olie ikke kan blandes.
I sidste forsøg tager vi en halv teske margarine og hælder i et reagensglas, hvorefter vi hælder 5 ml ethanol (sprit) ned til margarinen. Så sætter vi en prop i glasset og ryster det kraftigt. Det der sker i glasset er, at margarinen bliver mere glidende, og det klistrer sig ikke længere til glasset. Det skyldes, at ethanolen opløser fedtet.
Herefter hælder vi 5 ml vand i blandingen i reagensglasset og ryster det igen. Efter det har stået i nogle minutter, kan vi konkludere, at sprit og vand opløser margarinen, og hvis vi lader det stå i endnu længere tid, vil vi kunne se, at margarinen flyder opad.
7.5 Vandindholdet i margarine
Den første til venstre er flydende margarine, den næste er almindelig margarine, så plantemargarine og til sidst smør. Vi starter med at finde 4 reagensglas. Det første glas fylder vi med flydende margarine, det andet med almindeligt margarine, det tredje op med plantemargarine og det fjerde med smør. Herefter opvarmer vi et vandbad (500 ml bægerglas med vand) til cirka 90 grader med alle 4 reagensglas i. Når vandbadet og glassene er helt oppe på 90 grader, tager vi glassene op og sammenligner dem. Man kan nu se, at olien (det gule) flyder ovenpå vandet. Der er mest olie i den flydende margarine, så den almindelige, så smøren, og det vil sige, at der er mindst olie i plantemargarinen. Der er mest vand i plantemargarinen, så smøren, og det almindelige margarine. det vil dermed sige, at der er mindst vand i den flydende margarine.
7.6 Fremstilling af læskedrik
Opskrift på læskedrik:
I dette forsøg starter vi med at hælde 200 ml vand i et plastikglas. Herefter tilsætter vi 3 tsk sukker og en halv teske citronsyre ned i plastikglasset. Vi smager nu på blandingen, at den er sød og lidt syrlig. Den er mere sød end syrlig, da der er brugt mere sukker end citronsyre.
Derefter vil vi gerne have blandingen til at bruse, derfor tilsætter vi en teske natron, som gør at blandingen bruser.
Herefter tilsætter vi lidt salt, da læskedrikken skal være velegnet til at drikke, skal den være isotonisk. Det vil sige, at mængdeforholdet mellem vandet og salt i drikken skal være den samme som i kroppens celler og i blodet. Derfor tilsætter vi en knivspids salt.
Den bedste opskrift:
Starter med 200 ml vand i et plastikglas. Herefter tilsætter vi 2 spsk. sukker og en teske citronsyre. For at give lidt farve og smag til drikken tilsætter vi meget lidt jordbærsmag, som gør væsken pink/lyserød. For at give drikken brus tilsætter vi igen natron.
I dette forsøg starter vi med at hælde 200 ml vand i et plastikglas. Herefter tilsætter vi 3 tsk sukker og en halv teske citronsyre ned i plastikglasset. Vi smager nu på blandingen, at den er sød og lidt syrlig. Den er mere sød end syrlig, da der er brugt mere sukker end citronsyre.
Derefter vil vi gerne have blandingen til at bruse, derfor tilsætter vi en teske natron, som gør at blandingen bruser.
Herefter tilsætter vi lidt salt, da læskedrikken skal være velegnet til at drikke, skal den være isotonisk. Det vil sige, at mængdeforholdet mellem vandet og salt i drikken skal være den samme som i kroppens celler og i blodet. Derfor tilsætter vi en knivspids salt.
Den bedste opskrift:
Starter med 200 ml vand i et plastikglas. Herefter tilsætter vi 2 spsk. sukker og en teske citronsyre. For at give lidt farve og smag til drikken tilsætter vi meget lidt jordbærsmag, som gør væsken pink/lyserød. For at give drikken brus tilsætter vi igen natron.
7.7 Proteiner i mælk
<-- Dette er opstillingen.
I dette forsøg starter vi med at hælde 50 ml skummetmælk i et bægerglas. Herefter tilsætter vi 10 ml eddike og rører rundt med en spatel. Denne masse bliver hurtigt hvid og klumpet. Herefter tager vi et rent bægerglas og lægger et stykke gazebind henover. Nu skal vi så filtrere resten af mælken og eddiken fra i bægerglasset. De hvide klumper lægger sig på gazebindet, og det pakker vi derfor sammen, og presser i et tredje bægerglas med vand, så vi vallen og eddiken løber fra. Inde i gazebindet har vi nu begyndelsen til en ost.
De hvide klumper i stoffet består af store proteinmolekyler, der hedder kasein.
Resten af mælken, den tynde væske, kaldes valle.
I næste forsøg tager vi valle- og eddikevæsken og varmer op til 80 grader, så der bliver dannet en masse små hvide fnug. Herefter filtrere vi væsken med et gazebind ned i igen et nyt bægerglas.
De små hvide klumper i stoffet består af små proteinmolekyler, der hedder albumin. Resten af vallen indeholder mælkesukker.
I dette forsøg starter vi med at hælde 50 ml skummetmælk i et bægerglas. Herefter tilsætter vi 10 ml eddike og rører rundt med en spatel. Denne masse bliver hurtigt hvid og klumpet. Herefter tager vi et rent bægerglas og lægger et stykke gazebind henover. Nu skal vi så filtrere resten af mælken og eddiken fra i bægerglasset. De hvide klumper lægger sig på gazebindet, og det pakker vi derfor sammen, og presser i et tredje bægerglas med vand, så vi vallen og eddiken løber fra. Inde i gazebindet har vi nu begyndelsen til en ost.
De hvide klumper i stoffet består af store proteinmolekyler, der hedder kasein.
Resten af mælken, den tynde væske, kaldes valle.
I næste forsøg tager vi valle- og eddikevæsken og varmer op til 80 grader, så der bliver dannet en masse små hvide fnug. Herefter filtrere vi væsken med et gazebind ned i igen et nyt bægerglas.
De små hvide klumper i stoffet består af små proteinmolekyler, der hedder albumin. Resten af vallen indeholder mælkesukker.
7.8 Brusepulver
Det vi starter med er at blande en halv teske citronsyre med vand og måler derefter ph-værdien og denne blanding er sur. (Rød)
Herefter blander vi en halv teske natron med vand og måler igen ph-værdien og denne blanding er basis. (Blå)
Herefter tager vi 3 bægerglas med vand 1. I det første glas tager vi og blander citronsyrer og natron, og det begynder at bruse.
I det andet glas blander vi citronsyren og sukker, og her sker ingenting. I glas 3 blander vi så natron og sukker, og her sker heller ingenting.
Herefter blander vi en teske citronsyre og en teske natron i et tørt bægerglas, for at se om de reagerer med hinanden. Her kan vi konkludere, at det gør de ikke. Herefter tilsætter vi 50 ml vand i glasset, hvor det begynder at bruse. Derefter skal vi prøve at stikke en brændende tændstik ned til blandingen, men flammen går ud med det samme, og røgen kan ikke komme op fra glasset, det betyder, at der ikke er noget ilt tilstede.. Dette sker fordi røgen er tungere end luft, og derfor kan det ikke komme op. Grunden til, at vi ikke kan stikke den brændende tændstik ned i glasset, er fordi, at vi har omdannet ilten i glasset til co2, og derfor "kvæler" pulverblandingen på en måde ilden.
Herefter blander vi en halv teske natron med vand og måler igen ph-værdien og denne blanding er basis. (Blå)
Herefter tager vi 3 bægerglas med vand 1. I det første glas tager vi og blander citronsyrer og natron, og det begynder at bruse.
I det andet glas blander vi citronsyren og sukker, og her sker ingenting. I glas 3 blander vi så natron og sukker, og her sker heller ingenting.
Herefter blander vi en teske citronsyre og en teske natron i et tørt bægerglas, for at se om de reagerer med hinanden. Her kan vi konkludere, at det gør de ikke. Herefter tilsætter vi 50 ml vand i glasset, hvor det begynder at bruse. Derefter skal vi prøve at stikke en brændende tændstik ned til blandingen, men flammen går ud med det samme, og røgen kan ikke komme op fra glasset, det betyder, at der ikke er noget ilt tilstede.. Dette sker fordi røgen er tungere end luft, og derfor kan det ikke komme op. Grunden til, at vi ikke kan stikke den brændende tændstik ned i glasset, er fordi, at vi har omdannet ilten i glasset til co2, og derfor "kvæler" pulverblandingen på en måde ilden.
7.9 Fremstilling af alkohol
Det vi starter med er at fylde 4 reagensglas halvt op med vand. Herefter hælder vi en halv teskefuld druesukker i glas 1 og 3 og lukker åbningen med en ballon. I glas 2 og 4 tilsætter vi en halv teskefuld smuldret gær og lukker igen åbningen med en ballon. Glassene rystet til opløsning inden lukning. Men vi lukker ikke glas 4 med en ballon, men opvarmer i stedet vandet til det koger. Og når så væsken i glas 4 koger, tilsætter man en halv teskefuld druesukker i blandingen, og lukker åbningen med en ballon.
Vi lader dette stå i nogle dage, så gæringen kan foregå.
Efter nogle dage er ballonen i glas 3 blevet pustet en smule op, da der er blevet dannet co2 ved hjælp af gæret. Det er derfor sukkeret og gæret, der danner processen.
Vi lader dette stå i nogle dage, så gæringen kan foregå.
Efter nogle dage er ballonen i glas 3 blevet pustet en smule op, da der er blevet dannet co2 ved hjælp af gæret. Det er derfor sukkeret og gæret, der danner processen.
7.10 Farvestoffer i krydderiet paprika
Man starter med at hælde 20 ml vand i et 100 ml bægerglas. Herefter tilsætter man en halv teske paprika og omkring 10 dråber sprit. Så rører man rundt i blandingen. Derefter tager vi et stykke kridt og sætter i midten af glasset. Ved hjælp af tape, for vi kridtet til at blive i midten af glasset. Nu venter man bare til at væsken er steget næsten til toppen af kridtet. Da kridtet ikke virker helt så godt, sætter vi også et kromatografipapir ned i væsken, og ser efter når farven stiger op af papiret. Vi kan i dette forsøg se, at der ikke er brugt Sudan Rød, som er et ulovligt farvestof, da der ikke kommer nogen farve. Det gør at der derfor ikke tilsat farvestoffer.
7.11 Farvestoffer i slik
I dette forsøg skal i undersøge, hvordan man kan fjerne farvestoffer fra slik. Det man starter med er at hælde ca. 50 ml vand i et 100 ml bægerglas (lille bægerglas). Herefter lægger vi 5 gule smarties ned i vandet og rører rundt, til farven fra chokoladen er opløst i vandet - Vandet bliver sjovt nok gult. Herefter sætter vi et stykke filtrerpapir i en tragt og placerer tragten i en kolbe. Man filtrér halvdelen af vandet.
Imens tager vi en anden kolbe, tragt og filtrerpapir og hælder resten af vandet deri. Dette vand filtrerer vi så sammen med noget aktivt kul. Vi kan nu sammenligne de to forskellige filtreret vandtyper. På billedet nedenunder kan man se, måden man filtrér vandet. Når vandet når bunden, vil vandet i den første kolbe med den opløste chokolade stadig være med denne gule farve, mens det aktive kulstof har trukket farven ud af vandet i den anden kolbe, og vandet bliver gennemsigtigt i stedet for farvet. Det gør, at vi kan konkludere, at det aktive kulstof kan trække farven ud.
Imens tager vi en anden kolbe, tragt og filtrerpapir og hælder resten af vandet deri. Dette vand filtrerer vi så sammen med noget aktivt kul. Vi kan nu sammenligne de to forskellige filtreret vandtyper. På billedet nedenunder kan man se, måden man filtrér vandet. Når vandet når bunden, vil vandet i den første kolbe med den opløste chokolade stadig være med denne gule farve, mens det aktive kulstof har trukket farven ud af vandet i den anden kolbe, og vandet bliver gennemsigtigt i stedet for farvet. Det gør, at vi kan konkludere, at det aktive kulstof kan trække farven ud.
7.13 Gæring (1)
Vi starter med at blande ca. 10 g sukker og ca. 10 g gær sammen i en 250 ml. kolbe. Derefter opvarmer vi et halvt fyldt bægerglas (stort) til den valgte temperatur, som er 50 grader. Når vandet har temperaturen, hælder vi 100 ml. af vandet over i en kolbe.
For at kunne lave denne gæring, skal vi havet lavet en gærlås: Vi sætter en prop med et glasrør fast i kolben, og sætter en gummislange fast fra glasrøret og ned i et reagensglas, der er 2/3 fyldt op med vand.
Så sætter vi kolben ned i det opvarmede vand, og nu skal vi så se, om vandet i reagensglasset begynder at boble pga. gæring. Vi kan nu konkludere, at ved en opvarming på 50 grader, har gæring let ved at finde sted, og boblerne fremkommer af sig selv. Temperaturen er derfor fin nok til at kunne lave en gærring, hvis gæret skal være mere aktivt og boble. Neden under er der et skema, som viser hvor mange gange der fremkommer en boble i de forskellige intervaller. Ud fra skemaet kan man konkludere, at gærring er mest aktiv i starten og falder i de sidste minutter.
For at kunne lave denne gæring, skal vi havet lavet en gærlås: Vi sætter en prop med et glasrør fast i kolben, og sætter en gummislange fast fra glasrøret og ned i et reagensglas, der er 2/3 fyldt op med vand.
Så sætter vi kolben ned i det opvarmede vand, og nu skal vi så se, om vandet i reagensglasset begynder at boble pga. gæring. Vi kan nu konkludere, at ved en opvarming på 50 grader, har gæring let ved at finde sted, og boblerne fremkommer af sig selv. Temperaturen er derfor fin nok til at kunne lave en gærring, hvis gæret skal være mere aktivt og boble. Neden under er der et skema, som viser hvor mange gange der fremkommer en boble i de forskellige intervaller. Ud fra skemaet kan man konkludere, at gærring er mest aktiv i starten og falder i de sidste minutter.
Teori kemiske stoffer i maden
Kulhydrater, fedtstoffer, proteiner, mineraler, vitaminer og vand er det vigtigste, som skal være i mad for at få energi, som bliver sendt ud i kroppen.Kulhydrater og fedt er med til at give energi, hvor proteiner er byggeklodser for kroppen.
Kulhydrater:
Det betyder kul og vand( carbon og H2O - er den mest simple sukkerform.
Monosakkarider er form for sukker. De har formlem C6H206. Forstavelsen mono - betyder en.
Disakkakkraider er en anden type sukker, som er bundet sammen til et molekyle. Forstavelsen di - betyder to.
Polysakkarider: Det største molekyle af sukker er polysakkraider. De er opbygget som en kæde af monosakkarider. Forstavelsen poly betyder mange. Stivelsen og cellulose er polyakkraider.. Der er stivelser i mange fødevarer, fx brød, kartofler, ris. Ren stivelse er et hvidt pulver uden lugt og smag. Fibrene i planter og træ er opbygget af cellulose.
Proteiner:
Proteiner er et vigtigt byggemateriale for kroppen fx negle, hår, muskler. Proteiner kan ikke oplagres i kroppen. Derfor skal em voksen hver dag spise ca. 60 g protein. Børn skal i forhold til deres vægt have mere protein end voksne, for børn vokser. Blandt andet kød, bønner, ost, og æg indeholder proteiner. En gammel betegnelse for proteiner er æggehvidestoffer.
Proteiner er opbygget af noget, som hedder aminosyrer - mennesket har ikke ret mange af disse aminosyre. Der er 20 forskellige aminosyrer, som er med til at opbygge negle, hår osv. De otte essentielle aminosyrer er livsnødvendige aminosyrer.
Fedt:
I kroppen har fedtet fire vigtige opgaver.
- fedt skal give energi til kroppen
- Fedt skal bringe de fedtopløselige vitaminer, A, D, E og K ud af koppens celler.
- Fedt skal isolere kroppen, så der ikke afgives for meget varme til omgivelserne.
- Fedt skal virke stødabsorberende for kroppens indre organer.
Fedt kan oplagres i kroppen, indtil det skal bruge til cellerne for at producere energi.
Alle fedtstoffer er opbygget på samme måde. Molekylerne består oftest af tre fedtsyrer, der holdes fast af stoffet glycerol.
En meget kendt fedtsyre er stearinsyre - formlen for stearinsyre kan skrives som C17H35COOH -- COOH gruppen viser det er en organisk syre. Vand og fedt kan ikke arbejde sammen, og hvis man tager noget vand og hælder olie i, så vil olie også flyde på toppen, da det har et mindre massefylde. Derfor kan olie og vand ikke blandes. Det er fordi olie er u-polært og vand er polært. Polært kan blandes med andre polære stoffer.
Mættede fedtsyrer: En mættede fedtsyre(SFA) er en fedtsyre, der ikke indeholder nogle dobbeltbindinger mellem de enkelte kulstof-atomer. Det betyder, at de alle samme har enkelt bindinger, og er derfor fuld op i kæden. Mættet fedt er det animalsk fedt, og er det fedt, som man skal passe på, og ikke må/skal have for meget af. Det er fast fedt.
Umættede fedtsyrer: De kan godt optage noget mere, og vil meget gerne optage noget mere. Jo flere dobbeltbindinger der er, jo sundere er det. Jo mere umættet fedtet er jo mere flydende er det. Det indeholder OMGA-3 og OMGA-6, og det betyder hvordan det ser ud.
Her findes meget af det sunde fedt:
Avokado
Fede fisk f.eks laks, ørred. ål og markel.
Kerne f.eks solsikkekerner, pinjekerner osv.
Olier f.eks rapsolie, olivenolie eller vindruekerneolie.
Nødder f.eks peanuts, hasselnødder, pistacienødder og valnødder.
Her findes meget af det det usunde fedt:
Chips, f.eks flæskesvær og franske kartofler
Pommes frites
Chokolade
Kager/wienerbrød
Fede mejeriprodukter, f.eks ost, sødmælk og flødeis
Smør
Fedt kød f.eks, spegepølse, rullepølse og kødpølse
Bacon
Drikkevarer
En energi/sportsdrik skal give kroppen tre ting: vand, salte og energi
Kroppen skal have tilført de salte, som tabes ved sveden, og kroppen skal have energi i form
af sukker(kulhydrat) Falder blodsukkeret en vis koncentration går man "sukkerkold" og præstationevnen falder.
-Den perfekt sportsdrik
En sportsdrik skal indeholde salte svarende til sammensætningen af nornam sved. Sportsdrikken kan
indeholde flere forskellige former for sukker. Det mest almindelige er at benytte glukose(druesukker)
Det er den sukkerform, som findes i blodet, og som hurtigst optages i kroppen. I en isotonisk sportsdrik
er mængdeforholdet mellem vand og salt det samme som i kroppens celler og i blodet. Mængden af sukker
ligger fra 6-8%
Mælk fra en ko indeholder næsten 90% vand og ofte fra 3-4% fedt. Fedt er ikke opløselig i vand. Størrelsen af fedtkuglerne er mindre
end 1/50 mm. Fedtkuglerne klumper ikke sammen, fordi de er omgivet af et tyndt lag af proteiner, en membran. Denne fedtkugle omgivet af en membran kaldes en micelle. Fedtmicellerne gør mælken uigennemsigtig og giver mælken den hvidgule farve. Hvis fedtkuglernes fjernes bliver mælken blålig. Det er vigtigt for kroppen at få mælk, da det er sundt imod knogler og muskler.
- Når mælken kommer til mejeriet, bliver den centrifugeret. Da fedtkuglerne vejer mindre end resten af mælken, danner det sig i midten af mælken. Det fjerner man, og laver til fløde. Under centrifugeringen opvarmes i kort tid til 75 grader, så bakterier slås ihjel. Mælken er nu blevet pasteuriseret.
Vand med brus
Mange drikkevarer indeholder carbondioxid. Det giver en syrlig smag. Når man åbner en flaske med brus i dannes mange små bobler af CO2, der stiger til vejrs. Det giver en "prikkende smag". Mineral vand og sodavand får CO2 tilsat kunstig. CO2 pumpes ved højt tryk ned i væksen, hvor det meste af CO2´en opløses i vandet.
Vin, øl og champagne opstår CO2 ved gæring. Sukkeret i druesaft omdannes af gærceller til alkohol og CO2
Alkohol, C2H5OH har det kemiske navn ethanol, der i kaldes sprit.
Det er den samme reaktion, der sker ved fremstilling af øl.
Her er det sukkeret i kornsorten byg, der omdannes til ethanol og CO2. Under gæringen slipper der CO2 ud til omgivelserne.
Derfor har man bryggerier en grænseværdi for, hvor højt indholdet af carbonioxid i luften må blive. Her regner man med græsneværdi på 0.5%
Når man laver champagne, tilsætter man ekstra sukker, så der dannes CO2. Hverved bliver trykket i flasken meget højt, og det kan være farligt.
I en ølflaske er trykket i så højt.
Kulhydrater, fedtstoffer, proteiner, mineraler, vitaminer og vand er det vigtigste, som skal være i mad for at få energi, som bliver sendt ud i kroppen.Kulhydrater og fedt er med til at give energi, hvor proteiner er byggeklodser for kroppen.
Kulhydrater:
Det betyder kul og vand( carbon og H2O - er den mest simple sukkerform.
Monosakkarider er form for sukker. De har formlem C6H206. Forstavelsen mono - betyder en.
Disakkakkraider er en anden type sukker, som er bundet sammen til et molekyle. Forstavelsen di - betyder to.
Polysakkarider: Det største molekyle af sukker er polysakkraider. De er opbygget som en kæde af monosakkarider. Forstavelsen poly betyder mange. Stivelsen og cellulose er polyakkraider.. Der er stivelser i mange fødevarer, fx brød, kartofler, ris. Ren stivelse er et hvidt pulver uden lugt og smag. Fibrene i planter og træ er opbygget af cellulose.
Proteiner:
Proteiner er et vigtigt byggemateriale for kroppen fx negle, hår, muskler. Proteiner kan ikke oplagres i kroppen. Derfor skal em voksen hver dag spise ca. 60 g protein. Børn skal i forhold til deres vægt have mere protein end voksne, for børn vokser. Blandt andet kød, bønner, ost, og æg indeholder proteiner. En gammel betegnelse for proteiner er æggehvidestoffer.
Proteiner er opbygget af noget, som hedder aminosyrer - mennesket har ikke ret mange af disse aminosyre. Der er 20 forskellige aminosyrer, som er med til at opbygge negle, hår osv. De otte essentielle aminosyrer er livsnødvendige aminosyrer.
Fedt:
I kroppen har fedtet fire vigtige opgaver.
- fedt skal give energi til kroppen
- Fedt skal bringe de fedtopløselige vitaminer, A, D, E og K ud af koppens celler.
- Fedt skal isolere kroppen, så der ikke afgives for meget varme til omgivelserne.
- Fedt skal virke stødabsorberende for kroppens indre organer.
Fedt kan oplagres i kroppen, indtil det skal bruge til cellerne for at producere energi.
Alle fedtstoffer er opbygget på samme måde. Molekylerne består oftest af tre fedtsyrer, der holdes fast af stoffet glycerol.
En meget kendt fedtsyre er stearinsyre - formlen for stearinsyre kan skrives som C17H35COOH -- COOH gruppen viser det er en organisk syre. Vand og fedt kan ikke arbejde sammen, og hvis man tager noget vand og hælder olie i, så vil olie også flyde på toppen, da det har et mindre massefylde. Derfor kan olie og vand ikke blandes. Det er fordi olie er u-polært og vand er polært. Polært kan blandes med andre polære stoffer.
Mættede fedtsyrer: En mættede fedtsyre(SFA) er en fedtsyre, der ikke indeholder nogle dobbeltbindinger mellem de enkelte kulstof-atomer. Det betyder, at de alle samme har enkelt bindinger, og er derfor fuld op i kæden. Mættet fedt er det animalsk fedt, og er det fedt, som man skal passe på, og ikke må/skal have for meget af. Det er fast fedt.
Umættede fedtsyrer: De kan godt optage noget mere, og vil meget gerne optage noget mere. Jo flere dobbeltbindinger der er, jo sundere er det. Jo mere umættet fedtet er jo mere flydende er det. Det indeholder OMGA-3 og OMGA-6, og det betyder hvordan det ser ud.
Her findes meget af det sunde fedt:
Avokado
Fede fisk f.eks laks, ørred. ål og markel.
Kerne f.eks solsikkekerner, pinjekerner osv.
Olier f.eks rapsolie, olivenolie eller vindruekerneolie.
Nødder f.eks peanuts, hasselnødder, pistacienødder og valnødder.
Her findes meget af det det usunde fedt:
Chips, f.eks flæskesvær og franske kartofler
Pommes frites
Chokolade
Kager/wienerbrød
Fede mejeriprodukter, f.eks ost, sødmælk og flødeis
Smør
Fedt kød f.eks, spegepølse, rullepølse og kødpølse
Bacon
Drikkevarer
En energi/sportsdrik skal give kroppen tre ting: vand, salte og energi
Kroppen skal have tilført de salte, som tabes ved sveden, og kroppen skal have energi i form
af sukker(kulhydrat) Falder blodsukkeret en vis koncentration går man "sukkerkold" og præstationevnen falder.
-Den perfekt sportsdrik
En sportsdrik skal indeholde salte svarende til sammensætningen af nornam sved. Sportsdrikken kan
indeholde flere forskellige former for sukker. Det mest almindelige er at benytte glukose(druesukker)
Det er den sukkerform, som findes i blodet, og som hurtigst optages i kroppen. I en isotonisk sportsdrik
er mængdeforholdet mellem vand og salt det samme som i kroppens celler og i blodet. Mængden af sukker
ligger fra 6-8%
Mælk fra en ko indeholder næsten 90% vand og ofte fra 3-4% fedt. Fedt er ikke opløselig i vand. Størrelsen af fedtkuglerne er mindre
end 1/50 mm. Fedtkuglerne klumper ikke sammen, fordi de er omgivet af et tyndt lag af proteiner, en membran. Denne fedtkugle omgivet af en membran kaldes en micelle. Fedtmicellerne gør mælken uigennemsigtig og giver mælken den hvidgule farve. Hvis fedtkuglernes fjernes bliver mælken blålig. Det er vigtigt for kroppen at få mælk, da det er sundt imod knogler og muskler.
- Når mælken kommer til mejeriet, bliver den centrifugeret. Da fedtkuglerne vejer mindre end resten af mælken, danner det sig i midten af mælken. Det fjerner man, og laver til fløde. Under centrifugeringen opvarmes i kort tid til 75 grader, så bakterier slås ihjel. Mælken er nu blevet pasteuriseret.
Vand med brus
Mange drikkevarer indeholder carbondioxid. Det giver en syrlig smag. Når man åbner en flaske med brus i dannes mange små bobler af CO2, der stiger til vejrs. Det giver en "prikkende smag". Mineral vand og sodavand får CO2 tilsat kunstig. CO2 pumpes ved højt tryk ned i væksen, hvor det meste af CO2´en opløses i vandet.
Vin, øl og champagne opstår CO2 ved gæring. Sukkeret i druesaft omdannes af gærceller til alkohol og CO2
Alkohol, C2H5OH har det kemiske navn ethanol, der i kaldes sprit.
Det er den samme reaktion, der sker ved fremstilling af øl.
Her er det sukkeret i kornsorten byg, der omdannes til ethanol og CO2. Under gæringen slipper der CO2 ud til omgivelserne.
Derfor har man bryggerier en grænseværdi for, hvor højt indholdet af carbonioxid i luften må blive. Her regner man med græsneværdi på 0.5%
Når man laver champagne, tilsætter man ekstra sukker, så der dannes CO2. Hverved bliver trykket i flasken meget højt, og det kan være farligt.
I en ølflaske er trykket i så højt.