Katalysator
I gamle dage…
I gamle kemibøger har man undertiden kunnet læse, at en katalysator er et stof, som fremmer en kemisk proces uden selv at deltage; men udsagnet er udtryk for tro på magi og er altså forkert! Katalysatoren indgår som en del af reaktionen.
I gamle kemibøger har man undertiden kunnet læse, at en katalysator er et stof, som fremmer en kemisk proces uden selv at deltage; men udsagnet er udtryk for tro på magi og er altså forkert! Katalysatoren indgår som en del af reaktionen.
Katalysatorer i industrien
I Ca. 90 % ad de kemiske industriprocesser, som fører til en egentlig kemisk produktion af kemikalier og stoffer, anvendes katalysatorer.
I Ca. 90 % ad de kemiske industriprocesser, som fører til en egentlig kemisk produktion af kemikalier og stoffer, anvendes katalysatorer.
Hvad er en katalysator?
I kemi: en katalysator kan få kemiske reaktioner til at gå hurtigere. Den er der når vi starter og når reaktionen er færdig, hvordan den indgår ved vi ikke.
Katalysatoren indgår som en del af reaktionen, men bliver ikke selv forbrugt i reaktionen.
Katalysatorer er en forudsætning for mange af de biokemiske processer, der foregår i levende organismer, som kaldes enzymer.
I kemi: en katalysator kan få kemiske reaktioner til at gå hurtigere. Den er der når vi starter og når reaktionen er færdig, hvordan den indgår ved vi ikke.
Katalysatoren indgår som en del af reaktionen, men bliver ikke selv forbrugt i reaktionen.
Katalysatorer er en forudsætning for mange af de biokemiske processer, der foregår i levende organismer, som kaldes enzymer.
Katalysatorer fra Haldor Topsøe A/S
På Haldor Topsøe fremstilles blandt andet de katalysatorer, som bruges ved fremstilling af ammoniak og svovlsyre. Hovedparten af de to stoffer anvendes i forbindelse med produktion af kunstgødning, uden hvilke verdens befolkning i dag ikke ville være i stand til at brødføde sig selv.
Sukker og cigaretaske
Hvis vi prøver at tænde sukker kan vi ikke få en høj nok temperatur til at antænde sukkeret, det smelter kun.
Med lidt cigaretaske på sukkeret kan vi få det til at brænde, også selvom temperaturen er den samme, asken fungere nemlig som en katalysator.
I aske finder der salte, jern og cerium der gør at oxygen molekylerne fra luften lettere kan angribe sukkeret.
På Haldor Topsøe fremstilles blandt andet de katalysatorer, som bruges ved fremstilling af ammoniak og svovlsyre. Hovedparten af de to stoffer anvendes i forbindelse med produktion af kunstgødning, uden hvilke verdens befolkning i dag ikke ville være i stand til at brødføde sig selv.
Sukker og cigaretaske
Hvis vi prøver at tænde sukker kan vi ikke få en høj nok temperatur til at antænde sukkeret, det smelter kun.
Med lidt cigaretaske på sukkeret kan vi få det til at brænde, også selvom temperaturen er den samme, asken fungere nemlig som en katalysator.
I aske finder der salte, jern og cerium der gør at oxygen molekylerne fra luften lettere kan angribe sukkeret.
Skumforsøg med brintoverilte, H2O2.
Her anvendes Kaliumlodid, som katalysator for omdannelsen af brintoverilte(hygrogenperoxid), selv om andre stoffer også kan anvendes. Blandt andet kartofler, blod og rå lever.
Reaktionsskemaet for O2-fremstilling ser sådan ud:
2 H2O2 à2 H2O + O2
Vi kan vise det er ilt ved at stikke en glødende træpind ind i skummet og se den bryder i brand igen, skummet må være dannet da der pludselig opstår en mængde vand.
Her anvendes Kaliumlodid, som katalysator for omdannelsen af brintoverilte(hygrogenperoxid), selv om andre stoffer også kan anvendes. Blandt andet kartofler, blod og rå lever.
Reaktionsskemaet for O2-fremstilling ser sådan ud:
2 H2O2 à2 H2O + O2
Vi kan vise det er ilt ved at stikke en glødende træpind ind i skummet og se den bryder i brand igen, skummet må være dannet da der pludselig opstår en mængde vand.
Kobber som katalysator
Kobber virker som katalysator.
Vi kan se at svovlsyre reagerer langsomt med Zinkstykket, dog lidt hurtigere ned zinkpulver.
Berøres Zn med kobber, ses en forøget gasudvikling ved kobberet, selv om det er Zn der forsvinder (’’opløses’’).
Reaktionsskemaet for H2-fremstilling ser sådan ud (katalysatoren medtages normalt ikke i reaktionsskemaet):
Zn + H2SO4 à H2 + ZnSO4
Kobber virker som katalysator.
Vi kan se at svovlsyre reagerer langsomt med Zinkstykket, dog lidt hurtigere ned zinkpulver.
Berøres Zn med kobber, ses en forøget gasudvikling ved kobberet, selv om det er Zn der forsvinder (’’opløses’’).
Reaktionsskemaet for H2-fremstilling ser sådan ud (katalysatoren medtages normalt ikke i reaktionsskemaet):
Zn + H2SO4 à H2 + ZnSO4
SPRINGVANDS-FORSØGET
Dette er en blanding af salmiak og melkalk, som har været under opvarmning. Der er gas i reagensglasset. Det er gassen der får vandet til at stige, og skifte farve.
Dette er den samme blanding, som igen er blevet opvarmet. Her er gassen kommet op i en kolbe, som blev sat ned i noget vand. Vandet begynder at stige, og noget af vandet springer op, derefter navnet Springvand.
NH - forsøg
I fysik har vi arbejdet med et forsøg. I forsøget skulle vi bruge: 2 urinposer, forbrændingsrør, ståluld, 1 bunsenbrænder, gummislanger og 2 propper med 1 hul i. Det vi gjorde var så, at sætte tingene sammen som det er på billedet.
Den ene af os pustede luft ind i 1 af urinposerne. Så satte vi en bunsenbrænder ned under forbrændingsrøret med ståluld i. Vi satte flammen til den side hvor vi havde pusset ilt i urinposen. Så begyndte der og komme ilt over i den anden urinpose, den hvor der ikke var noget i. Vi tryggede på den urinpose vi havde pustet ilt i, stålulden begyndte at brænde voldsomt. Vi skiftede til at trykke på begge urinposer, og ilten gik fra den ene pose til den anden pose.
FORSØG MED SKUM DANNELSE, KATALYSATOR
Katalysator er en kemisk forbindelse, der får en kemisk reaktion til at forløbe meget hurtigere.
I forsøget sker der en kemisk forbindelse, som får skummet til at stige op i glasset. Det sker ved at det koncentrerede hydrogen peroxid blandes med kaliumiodid-opløsning. Efter at skummet er steget, tænder man en tændstik, lader den brænde lidt, og derefter puster flammen ud. Når man stikker tændstikken ind i skummet, bliver den ’’tændt’’ igen. Det sker fordi, der i skummet er oxygen O².
Sæbe + 2 H2O à 2 H2O + O2
è = Kaliumiodid og KI
KI = Katalysatorer
O2 = Oxygen
Katalysator er en kemisk forbindelse, der får en kemisk reaktion til at forløbe meget hurtigere.
I forsøget sker der en kemisk forbindelse, som får skummet til at stige op i glasset. Det sker ved at det koncentrerede hydrogen peroxid blandes med kaliumiodid-opløsning. Efter at skummet er steget, tænder man en tændstik, lader den brænde lidt, og derefter puster flammen ud. Når man stikker tændstikken ind i skummet, bliver den ’’tændt’’ igen. Det sker fordi, der i skummet er oxygen O².
Sæbe + 2 H2O à 2 H2O + O2
è = Kaliumiodid og KI
KI = Katalysatorer
O2 = Oxygen
Her er processen. Skummet er på vej op ad glasset.
Her kan man se, at skummet flyder over glasset.
Kaliumidid = katalysator
Der bliver lavet vand ved at sæben skummer op.
Der er ilt i sæben - det er derfor blusser ilden op.
Katalysatoren er inden forsøget, og er der også når forsøget er færdigt.
Kaliumidid = katalysator
Der bliver lavet vand ved at sæben skummer op.
Der er ilt i sæben - det er derfor blusser ilden op.
Katalysatoren er inden forsøget, og er der også når forsøget er færdigt.
CRACKING AF PARAFFINOLIE
Vi har lavet et forsøg omkring cracking af paraffinolie. Vi startede med at lave opstillingen, som der kommer billeder af. Så tændte vi bunsenbrænderen, og gassen begyndte langsomt at drive fra reagensglas 1 og hen i urinposen. Da posen var halvt fyldt op med gas, slukkede vi for det hele og lukkede posen til, så gassen ikke ville slippe ud. For at se efter, hvad der var sket med gassen, lugtede vi til reagensglas 2, som lugtede af benzin. Vi omdannede altså gassens væske til benzin. Derefter skulle vi se om gassen i urinposen kunne brænde. Det kunne det sagtens pga. benzinen.
Her kan man se, at perlerne og glasulden opvarmes, og det er det der danner gassen. Der er perlerne der bruges som katalysator, og kan derfor genbruges.
På dette billede kan man se en urinpose. Det er i urinposen gassen bliver opsamlet.
Her er den fulde opstilling. Opvarminingen af perlerne, omdannelsen af gas og opfangningen af gassen.
På dette billede, kan man se, at vi undersøgte, om gassen i urinposen kunne brænde. Og som man kan se, lykkedes det. Det eneste, vi gjorde, var at sætte enden af urinposen tæt på bunsenbrænderen, og så trykkede vi lidt ned på urinposen, så gassen sivede ud og ramte flammen.
Cracking af Ethanol
Det er samme forsøg bare med Ethanol. Så vi har lavet et forsøg omkring cracking af Ethanol. Vi startede med at lave opstillingen.Så tændte vi bunsenbrænderen, og gassen begyndte langsomt at drive igennem slangen og hen i urinposen. Da posen var fyldt op med gas, slukkede vi for det hele og lukkede posen til, så gassen ikke ville slippe ud. Derefter skulle vi se om gassen i urinposen kunne brænde. Og det kunne det.
Her er opstillingen. I reaglensglasset er der glasuld nederst og øverst, og perler i midten. Det er perlerne der er katalysatoren , og kan genbruges.
Det er kun perlerne man skal opvarme, og det er det, der skaber gassen.
Da vi så havde fyldt urinposen helt op, lukkede vi den til så intet gas sivede ud igen. Efter det skulle vi se om det kunne brænde.
Vi ser om gassen kan brænde ved, at presse lidt på urinposen. Når vi presser lidt på posen, og tager enden af urinposen tæt bunsenbrænderen kommer der denne flamme, som kan ses på billedet over. Forskellen på denne flamme, i forhold til paraffinolien (benzin) er at denne her flamme er kraftige. Det vil sige, at ethanol er en kraftigere katalysator end paraffinolie (benzin) er.